Køllestokket honningsvamp
Der findes flere forskellige honningsvampe, men her er der tale om Køllestokket honningsvamp. Dem finder du på gamle, døde træstubbe – især løvtræ – hvor de kan vokse i stort antal i sammenhængende knipper.
Honningsvampe skal koges i 15-20 minutter, inden du bruger dem i maden. De indeholder nemlig et stof, der kan give mavekneb, hvis du spiser dem rå. Når først de er kogt, kan de både steges, grilles eller koges med i sammenkogte retter. Smager de så af honning? Nej. Navnet hentyder faktisk blot til farven af svampene. Smagen er derimod umamifyldt med lidt bitterhed.
Paryk blækhat
Blækhatte er også betegnelsen for en familie af svampe. Det de har til fælles, er, at deres hatte nærmest smelter til en blæksort, flydende masse, når sporerne modnes. I den stand er de uspiselige, men ser heller ikke ret indbydende ud.
Det kan gå stærkt, fra svampen stikker hatten frem, til den omdannes til den blækagtige masse. Du skal derfor være lidt heldig og hurtig for at finde de spiselige former. Kig på åbne, græsbegroede områder langs stierne. Faktisk kan du finde Paryk blækhat helt fra maj til november.
Når Paryk blækhatten er spiselig, ligner den et aflangt æg med skæl. Er hatten begyndt at skifte farve i den nederste kant til rød eller sort, så er svampen ved flyde hen til blæk, og altså ikke længere attraktiv at plukke.
I køkkenet er de mildt smagende og kan bruges som et fint alternativ til supermarkedets champignoner.
Funfact
I familien af blækhatte, og på samme voksesteder som Paryk blækhatten, findes også Almindelig blækhat. Den er spiselig og god, men har samme effekt som antabus! Det betyder, at spiser du Almindelig blækhat og drikker alkohol samtidigt, vil du bl.a. opleve kvalme og opkast inden for ganske kort tid. Så lad øl, vin og spiritus stå til dagen efter, hvis du har spist Almindelig blækhat.
